Brainstorm

Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. 
Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ? 
Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet?
I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode. 
Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser? 
Lyt med og hør forskernes bud. 
_

Medvirkende

Ulrik Gether, professor i neurofarmakologi, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet

Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri

Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for?
Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig? 
Det dykker vi ned i sammen med professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk i denne uges Brainstorm-episode, hvor vi undersøger, hvorfor vores hukommelse nogle gange svigter, og vi glemmer at gøre ting. 
Hvorfor husker vi nogle ting og glemmer andet - også mere vigtige ting som mødet med chefen eller at aflevere biblioteksbogen, før der vanker en bøde? Og er der noget, vi kan gøre for rent faktisk at huske, hvad det nu var, vi skulle derude i køkkenet?
Det får du et konkret bud på i podcasten, hvor du også kan høre om, hvordan vores hukommelse fungerer lidt på samme måde som et hestevæddeløb. 
Medvirkende

Søren Kyllingsbæk, professor i kognitionspsykologi på Københavns Universitet og en af lederne i forskningscentret Cognition, Intention and Action (CoInAct), hvor de blandt andet undersøger de psykologiske mekanismer bag vores handlinger 
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Eksperimentet med de studerende, der skulle huske at lave en opgave henover juleferien

Studie, der peger på, at døråbningseffekten ofte sker, når vores hjerner er travlt beskæftigede

Peter Gollwitzers artikel om implementation intentions

Studie om implementation intentions og 
vælgeradfærd

at følge en sund diæt

at styre sin frygt for edderkopper 

Søren Kyllingbæks studier af hestevæddeløbet mellem vores intentioner kan du læse her og her.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Måske går du rundt med en sexfantasi, som du har gemt væk i den allermest hemmelige skuffe i din hjerne. En fantasi, du tænker, at de færreste deler - og som du måske endda skammer dig over.
Men hvad nu, hvis din fantasi slet ikke er så sjælden endda?
I denne episode går Anne Sophie på jagt i store datasæt og psykologisk forskning for at finde ud af, hvor vores sexfantasier egentlig kommer fra. Og her dukker et overraskende mønster op: 
Forskere har identificeret syv grundlæggende temaer, de mener, går igen i langt de fleste menneskers fantasier.
Episoden dykker også ned i forbindelsen mellem personlighed og sexfantasier. Noget tyder nemlig på, at dine personlighedstræk og dit tilknytningsmønster kan forme, hvad du fantaserer om - og hvorfor.
Den forsker, der guider os gennem det hele, er en af verdens førende på området: socialpsykologen Justin Lehmiller, der har skrevet flere bøger og en lang række videnskabelige artikler og står bag en podcast og en blog om sexfantasier.
Sidst men ikke mindst får du svar på, om fantasier bør deles eller blive i hovedet - og hvorfor sexfantasier stadig er så tæt forbundet med skam, selvom de fleste går rundt med dem.
Dette er andet og sidste afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Første afsnit hedder ‘Hvor kommer dine sexfantasier fra?’.
_
Medvirkende

Justin Lehmiller, seniorforsker i socialpsykologi, The Kinsey Institute, Indiana University
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Justin Lehmillers bog 'Tell me what you want'. Her kan du læse om hans spørgeskema-undersøgelser om udbredelsen af sexfantasier og koblingen mellem sexfantasier og personlighedstræk

Justin Lehmillers studie fra corona-nedlukningen

Andre studier, der har inspireret os

Videnskabelig gennemgang af forskning i sexfantasier, hvor Justin Lehmiller er førsteforfatter. Her kommer forskerne frem til, at de færreste sexfantasier lader til at være sjældne og undersøger hvorfor.

Studie, der undersøger, hvilke sexfantasier der er sjældne. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Sexfantasier er noget, de fleste har - men som de færreste taler højt om.
I denne episode af Brainstorm åbner vi forsigtigt en af hjernens mest private skuffer og spørger: Hvor kommer sexfantasier egentlig fra? Hvorfor fantaserer nogle om gruppesex, magt og forbudte scenarier, mens andre tænder på romantik og intimitet?
Med psykoanalysens briller på undersøger vi, hvad der overhovedet tæller som en sexfantasi - og hvad vores fantasier kan afsløre om vores begær, relationer, barndom og indre konflikter.
Episoden handler ikke kun om: Hvorfor? Den handler også om: Hvad så?

Skal sexfantasier deles med andre? Skal de udleves - eller ligger deres styrke netop i at forblive gemt nede i hjernens hemmelige skuffe?
Denne episode er første afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Lyt til episode to i næste uge.
_
Medvirkende

Jesper Roesgaard Mogensen, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og klinisk sexologi, Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Andre kilder, vi har brugt
Videnskabelig overbliksartikel, der introducerer psykoanalysen
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Der er reklamer overalt, hvor vi bevæger os hen. Med farver, musik og andre psykologiske tricks er de indrettet til én ting: At få os til at købe.  
I Storbritannien har de nu indført et forbud, så det er slut med reklamer for slik, sodavand og andre usunde fødevarer. Formålet er især at bekæmpe overvægt hos børn.
Men hvor meget påvirker reklamerne egentlig, hvad der ender i indkøbskurven? Og i hvor høj grad er det vores egen frie vilje, der styrer, hvad vi hiver ned fra hylden i supermarkedet? 
I den her episode går vi på jagt efter reklamernes usynlige fingeraftryk på vores forbrug. Vi undersøger, hvordan reklamerne forfører vores hjerne - og hvad vi kan gøre for at gennemskue deres ‘scoretricks’. 
Episoden er inspireret af denne Videnskab.dk-artikel, som er skrevet af Mathilde Kondrup Rasmussen: 
Kan man bekæmpe børnefedme ved at forbyde junkfood-reklamer?
Medvirkende: 

Susanne Pedersen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i forbrugeradfærd- og psykologi med særligt fokus på ændringer af holdninger og adfærd.
Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Links: 

Her kan du læse om det britiske reklame-forbud.

Kortlægning af den videnskabelige evidens om effekten af digital markedsføring af fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker på børn og unges fødevarevalg

Systematisk review om, hvordan reklamer på sociale medier og i onlinespil påvirker børns diæt 

Studie, der peger på, at fødevarereklamer påvirker smagspræferencer og madvaner på langt sigt

Studie om eksponering for billeder af mad, som får unge til at tro, at deres venner spiser mere usundt, end de gør  

The Persuasion Knowledge Model

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.