Brainstorm

Møder med aliens, blæksprutter fra en anden planet og mystiske healere, der trækker giftstoffer ud af din hjerne. 
Det er bare nogle af de oplevelser, mennesker har kunnet berette om efter et trip på stoffet DMT.
DMT er et af de mest potente psykedeliske stoffer, vi kender. På få minutter kan det sende hjernen ind i en virkelighed, der føles lige så virkelig som vores egen - dog fyldt med mærkelige væsner, andre dimensioner og oplevelser, der kan være næsten umulige at forklare bagefter.
Men det mærkelige stopper ikke dér.
For ny forskning peger på, at DMT også kan have en helt anden effekt: Det kan måske løsne grebet om depression.
I denne episode går vi på opdagelse i DMT’s bizarre univers samtidig med at vi undersøger stoffets terapeutiske potentiale. Hvad er DMT? Hvor kommer det fra? Hvad sker der i hjernen, når din virkelighed pludselig bliver opløst og erstattet af en helt anden?
Og vigtigst af alt: Hvordan kan et stof, der kan sende dig på det vildeste trip, potentielt samtidig måske hjælpe mennesker ud af depression?
Denne episode er en versionering af Videnskab.dk-artiklerne ‘Et 20 minutters ‘trip’ kan lindre svær depression, antyder nyt studie’, og ‘DMT: Forstå det mærkelige stof bag møder med 'aliens' og lindring af depression’ skrevet af Anders Haubart Madsen.
_
Medvirkende

Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Studie, hvor forskere interviewer folk efter DMT-trip

Studie om DMT og tegn på psykose

Britisk studie, der tester 20-minutters DMT-trip mod depression

Studie om effekterne af antidepressiv medicin 

Britisk studie om at hjernens netværk flyder sammen på DMT

Andet
Se figuren, der viser kommunikationen mellem hjernens netværk under et psilocybin-trip i denne Videnskab.dk-artikel. 
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kan man lugte, om et menneske har Parkinsons?
Det lyder næsten som noget fra en Marvel-film, men den skotske pensionerede sygeplejerske Joy Milne kan faktisk opfange en særlig lugt hos mennesker med Parkinsons. 
Hun opdagede den første gang på sin mand, mange år før han fik sin diagnose. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Og hvad er det egentlig, Joy lugter? 
I denne episode dykker vi ned i lugtesansen og finder ud af, hvordan bittesmå molekyler i luften bliver til dufte i vores hjerner. Vi undersøger også, hvorfor lugte kan sende os direkte tilbage til et bestemt minde, give os lyst til en kanelsnegl – eller få kroppens alarmberedskab til at gå i gang.
Til sidst vender vi tilbage til Joy Milne og den særlige lugt af Parkinsons. For hendes supernæse har måske hjulpet forskere på sporet af en ny måde at opdage sygdommen på.
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk.  
_
Medvirkende

Therese Ovesen, professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Regionshospitalet Gødstrup på Klinik for Lugte- og Smagsforstyrrelser.
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Det kinesiske studie om lugte-gener og evnen til at lugte våd jord

Studie, der peger på, at vores lugtesans lader til at blive dårligere

Forsøget fra USA, hvor studerende blev sat til at snuse sig frem til chokolade

Studier om Joy Milne og hendes evne til at lugte Parkinsons:
Dét, hvor de isolerer de stoffer, Joy kan lugte 

Studie om Parkinsons-testen, som er udviklet på baggrund af Joys lugtesans 

Fortællingen om Joy Milne er baseret på denne TED Talk med hende fra 2023, denne BBC-dokumentar samt diverse artikler, bl.a. denne.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Når vi mister et menneske, vi elsker, kan det føles, som om hjernen holder op med at fungere. Tankerne kører i ring, hukommelsen svigter, og selv de mest almindelige hverdagsrutiner kan pludselig virke uoverskuelige. 
Men hvorfor reagerer hjernen sådan på sorg?
I denne episode dykker vi ned i sorgens neurobiologi og undersøger, hvad der sker i hjernen, når vi mister én, vi holder af.
Vi har allieret os med den amerikanske sorgforsker Mary-Frances O'Connor, der var blandt de første til at undersøge sorg med hjerneskanninger. Hendes banebrydende forskning har været med til at forme den videnskabelige forståelse af sorgens aftryk på hjernen. 
Hun gør os klogere på, hvilke hjerneområder der aktiveres under sorg, hvorfor hjernen bliver ved med at lede efter den person, vi har mistet, og hvordan sorg i virkeligheden kan forstås som en læringsproces, hvor hjernen langsomt tilpasser sig en ny virkelighed.
Vi ser også nærmere på, hvad der adskiller vores hjernes reaktion på naturlig sorg og diagnosen forlænget sorglidelse, og hvorfor nogle mennesker oplever, at sorgen sætter sig fast.
_
Medvirkende

Mary-Frances O’Connor

Professor i psykologi på University of Arizona

Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Studie om at sorg aktiverer hjernens smertenetværk

Mary-Frances O’connors studie fra 2003 

Mary-Frances O’Connors studie fra 2008

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Har du hørt om vagusnerven?
Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier.
Her bliver du måske lovet, at du kan få kroppen til at slappe af ved at trække vejret på en bestemt måde, tage et iskoldt bad eller massere dine ører. Men hvor meget af det er egentlig fakta – og hvor meget er wellness-hype?
I denne episode af Brainstorm går vi på jagt efter sandheden om kroppens længste kranienerve. For selvom vagusnerven er blevet en moderne wellness-darling, har mennesker i årtusinder forsøgt at påvirke kroppens nervesystem – blandt andet gennem vejrtrækning og yoga. Sammen med professor Christina Brock undersøger vi, hvad der faktisk sker, når vi stimulerer vagusnerven, og hvordan den allerede bruges i moderne behandling.
Kan du lide vores podcast, eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. 
Medvirkende

Christina Brock, professor i det autonome nervesystem på Aalborg Universitet
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Meta-analyse om effekten af vagusnervestimulation hos migrænepatienter  

Systematisk gennemgang af studier om brugen af vagusnervestimulation hos mennesker med behandlingsresistent depression 

Studie om potentiel behandling af stroke-patienter

Overbliksstudie om vagusnervens rolle i forhold til reumatoid artritis (leddegigt)

Christina Brocks forskning:
Pilotforsøg om den anti-inflammatoriske effekt af vagusnervestimulation hos patienter med leddegigt

Studie om effekten af vagusnervestimulation hos patienter med muskelgigt

Klinisk forsøg, som bakker op om en anti-inflammatorisk effekt

Studie om vagusnervestimulation og kroniske smerter

Studiet, der ikke viste en anti-inflammatorisk effekt hos patienter med diabetes

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. 
På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. 
Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen?
I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum.
Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk. 
Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme?
Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde.
_
Medvirkende

Signe Allerup Vangkilde

Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier og rapporter, afsnittet bygger på

DR’s rapport om medieudviklingen i Danmark, 2025

Studie om hjernens hvilenetværk (DMN)

Studie om lydes påvirkning af vores søvn

Studie om dagdrømmeris rolle i problemløsning og kreativitet

Studie om lyds påvirkning af vores sundhed

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.