Brainstorm

• Vanvittige hjerner: Hvad kan kvinden uden frygt og manden uden minder lære os?

  Forestil dig, at ét eneste menneske kan ændre det, vi troede, vi vidste om hjernen. Ikke hundrede mennesker - ikke tusind - bare ét. I denne episode møder du to personer, der har gjort præcis det. De går under deres initialer H.M. og S.M.  H.M. og S.M. har ingen superkræfter, men deres hjerner er så sjældne, at nogle af verdens fremmeste forskere bruger dem som nøgler til at forstå to af de funktioner i hjernen, der har allerstørst betydning for, hvem vi er: Hukommelse og frygt. H.M. og S.M.’s historier er fascinerende, grænseoverskridende - og til tider uhyggelige. Prisen for at være to af hjerneforskningens største rockstjerner indenfor case-studier er nemlig høj, og H.M. og S.M. har begge to betalt med deres hjernes ve og vel. Lyt med, når vi i dette afsnit af Brainstorm går på opdagelse i frygt: Hvad sker der, når et menneske ikke kan føle frygt? Hvor i hjernen starter panikresponsen egentlig - og hvorfor bliver det ubehageligt, når nogen står for tæt på? I episoden folder vi også hjernens hukommelsessystemer ud: Vores evne til at huske fakta og begivenheder, arbejdshukommelsen og den skjulte kropslige hukommelse. Du får også svar på, hvad der sker, når én af dem pludselig forsvinder. _ Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier der er brugt i episoden Brenda Milners første studie af Henry Molaison fra 1957  Studie fra 90’erne, der viser store ødelæggelser af Henrys hjerne Bog om, hvad bl.a. Henry Molaisons hjerne har lært os om hukommelse  Studie, hvor S.M blev udsat for edderkopper, slanger, spøgelseshus og uhyggelige film Studie om S.M.’s frygt for at indånde carbondioxid Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

  --------  

  36:33

  --------

  36:33
• Testosteron-tilskud: Mirakelmiddel, maskulin myte eller farlig trend?

  Testosteron er det nok mest hypede hormon på nettet lige nu. TikTok og YouTube flyder over med videoer, der lover, at du kan ‘maxxe’ dit testosteron og fikse alt fra træthed og topmave til dårligt selvværd og depression.  I denne episode går vi derfor på jagt i hormonsystemets krinkelkroge og den maskuline hjerne for at undersøge, om der er noget om hypen. Giver det mening at booste sit testosteron - og hvad gør det egentlig ved din hjerne?  Der er for eksempel forskning, der peger på, at testosteron i visse tilfælde kan påvirke humør, energiniveau - og det mentale velvære i bred forstand.  Men er testosterone-maxxing, som det hedder, så en genvej til det gode liv? Eller er det et hormonelt minefelt, du skal træde varsomt i? Det forsøger vi at finde svaret på i denne uges episode.        Medvirkende Claus Højbjerg Gravholt, overlæge og klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin - Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Relevante studier: Studier om effekterne af testosterontilskud hos mænd med testosteronmangel: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39973943/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29562364/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27241317/ https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-031-31501-5_17 https://www.liebertpub.com/doi/10.1089/andro.2022.0021 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26886521 The European Male Aging Study Studie, der finder, at livsstilsfaktorer har større effekt på testosteron end alder  Andre kilder Sundhed.dk (her og her) Artikel om testosteronbehanlding på Videnskab.dk  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

  --------  

  31:03

  --------

  31:03
• Generationstraumer: Når dine forældres traumer skjuler sig i dine gener

  Hvorfor har jeg ikke tillid til andre mennesker?  Hvorfor får jeg angst over tanken om at blive forladt? Hvorfor bliver jeg så hurtigt vred? Hvorfor kører mit stressniveau så hurtigt op?  Nogle gange føler vi ting, og reagerer på måder, der ikke er helt logiske. Det kan føles som om, kroppen husker noget, vi ikke selv har oplevet. Og det kan der være en god grund til. Epigenetisk forskning peger nemlig på, at forklaringen måske slet ikke i vores eget liv - men har været skrevet ind i vores gener lige fra fødslen. Sådan lyder teorien indenfor den epigenetiske forskning i generationstraumer: Dine forældres og måske bedsteforældres sætter aftryk i dit epigenom, og det påvirker, hvordan du reagerer på modgang. I dette afsnit af Brainstorm dykker vi ned i epigenetikkens fascinerende verden og undersøger, hvad den kan fortælle os om generationstraumer.  Vi søger svar på, hvilke slags traumer, der går i arv og på hvor mange generationer, arven strækker sig over. Vi rejser også fra efterkrigstidens børn af Holocaust-overlevere, til det store gennembrud i år 2000, hvor menneskets genom blev kortlagt - og helt ind i cellernes maskinrum, hvor epigenetikken sidder som små kontakter, der tænder og slukker for vores gener. _ Medvirkende Line Hjort, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i afsnittet Tidligt Yehuda-studie om lavere kortisol hos Holocaust-ofre og deres børn Yehudas 2016-studie om epigenetiske ændringer i Holocaust-ofre og deres børn Line Hjorts studie om PTSD-ramte mødre i Kosovo Muse-studie om hanmus og duften af kirsbærblomster Line Hjort-studie om familieterapi og kortisolniveauer  Videnskabeligt review om epigenetisk arv i ormen C.elegans Andre kilder Systematisk gennemgang af forskningen i traumer blandt børn af Holocaust-ofre Studie om psykiske lidelser blandt børn af Holocaust-ofre Scientific American-artikel der dykker ned i Rachel Yehudas forskning Review-artikel om miljø-faktorer, der påvirker børns epigenetik Det her kan du også tjekke ud Videoindslag om Marylin Sinclair og andre børn af Holocaust-overlevere Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

  --------  

  31:54

  --------

  31:54
• Vanvid eller videnskab: To historiske hjerneforsøg, der ikke var gået i dag

  Du ved sikkert, at mennesker og dyr, der er med i videnskabelige studier, ikke må lide unødvendig skade.  Forskere skal leve op til strenge regler og krav, der beskytter forsøgsdeltagerne og forsøgsdyrene. Men hvis vi sætter os ind i tidsmaskinen og flyver omkring 130 år tilbage i tiden, så virkeligheden noget anderledes ud. Grænserne for, hvad man kunne tillade sig i videnskabens navn, var langt mere flydende. Derfor blev der eksperimenteret frit - på dyr, og nogle gange på mennesker, der ikke anede, hvad de gik ind til.  Vi har været på tur i videnskabens mørke arkiver og fundet to historiske eksperimenter frem, der både fascinerer, frastøder og gør os klogere.  I denne episode kan du høre om forsøgene. Både om de dystre og grumme eksperimenter i sig selv - men også om de to forskere bag.  For bag deres skræmmende metoder gemmer sig en utæmmelig nysgerrighed, en vild kreativitet og et fremsyn, der har gjort dem til pionerer inden for deres felt - og sikret, at deres forsøg stadig bliver husket i dag. Lyt med og hør, hvad de to forskere gjorde, og hvorfor, det var vigtigt. Spoiler-alert: Det handler om frygt og søvn… _ Medvirkende Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og forsker, Neurobiologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet Poul Jørgen Jennum, professor i klinisk neurofysiologi, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Redaktion Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Studier, vi nævner i podcasten Studie om myelins forbindelse til søvn Andre kilder, vi har brugt Videnskabelig artikel om søvnforskningens pioneer  ‘Letter to the editor’ (kort faglig kommentar) om Maria Manasseina  Videnskabelig artikel om Maria Manasseinas liv New York Times-artikel om børn med fobier Videnskabelig gennemgang af Lille Albert-studiet Studie, der prøver at afsløre Lille Alberts identitet Videnskabelig artikel om videnskabsetikkens historie Det her kan du også tjekke ud Maleriet ‘The Nightmare’ fra 1781 Videoklip fra Lille Albert-eksperimentet Mikael Palners Videnskab.dk-artikel om, hvordan du kan aflære angst Videnskab.dk-serie, hvor forskere fortæller om deres sværeste etiske dilemmaer Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

  --------  

  37:42

  --------

  37:42
• Hjernevæv groet i petriskåle, gammabølge-terapi og hårtab - Brainstorm svarer på lytterspørgsmål

  Du har måske hørt om laboratorie-groede bøffer, men har du også hørt om laboratorie-groede mini-hjerner? De findes! I dag kan forskere nemlig gro små kugler af hjernevæv i laboratoriet ved hjælp af stamcelleteknologi. Men kan man bruge dét hjernevæv til at hjælpe mennesker med cerebral parese, så de får et bedre liv?  Det er et af de spørgsmål, du kan blive klogere på i ugens episode, hvor vi svarer på lytterspørgsmål. Du kan også få svar på, om stress kan få dit hår til at falde af, og så kan du dykke med ned i hjernens rytmesans og finde ud af, om nogle særlige svingninger kan forebygge demens.   Tak til vores søde lyttere for at stille de gode spørgsmål. Hvis du brænder inde med spørgsmål om hjernen, så send dem til os på [email protected].  Hvis du har lyst, kan du også sende dit spørgsmål til os som en talebesked, f.eks. på Instagram.   Medvirkende: Peter Vuust, professor, jazzmusiker og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet Agnete Kirkeby, lektor og leder af Kirkeby Lab på Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) på Københavns Universitet Ulrik Knap, speciallæge i hudsygdomme ved Alba Privathospital Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza Links: Brainstorm-episoden om stamcelleterapi til Parkinsonpatienter Her kan du høre mere om behandling af hårtab i Videnskab.dk-podcasten ‘Hudlægens Bord’ Artiklen om mus, der blev gråhårede af stress Brainstorm-episode om, hvad stress egentlig er, og hvad der sker i hjernen, når du er stresset Studier, vi nævner i episoden: Reviewet fra 2025, der peger på, at gammabølger ser ud til at have en positiv effekt på kognitionen hos Alzheimerspatienter Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

  --------  

  24:55

  --------

  24:55

Meer Wetenschap podcasts

Trending Wetenschap -podcasts

Over Brainstorm

Brainstorm: Podcasts in familie