Brainstorm

Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. 
På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. 
Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen?
I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum.
Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk. 
Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme?
Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde.
_
Medvirkende

Signe Allerup Vangkilde

Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier og rapporter, afsnittet bygger på

DR’s rapport om medieudviklingen i Danmark, 2025

Studie om hjernens hvilenetværk (DMN)

Studie om lydes påvirkning af vores søvn

Studie om dagdrømmeris rolle i problemløsning og kreativitet

Studie om lyds påvirkning af vores sundhed

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hvad nu, hvis et stof, der kan få dig til at møde aliens, ånder og mystiske væsner, også kan hjælpe dig ud af en depression?
DMT er et psykedelisk stof, der kan sende hjernen på en vild rejse til en virkelighed, hvor sanserne smelter sammen. Nogle oplever aliens, andre føler, at de træder ind i en helt anden dimension.
Men hvad er DMT egentlig? Hvad sker der i hjernen, når virkeligheden pludselig bliver vendt på hovedet? Hvilke risici er der? Og kan sådan en voldsom oplevelse virkelig hjælpe mod depression?
I denne episode undersøger vi ”åndemolekylet” og den nyeste forskning i, hvorvidt en tur til en anden dimension måske kan hjælpe os tilbage til vores egen. Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm.
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. 
Medvirkende

Mikael Palner, lektor, Klinisk Institut, Syddansk Universitet. 
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. 
Men hvorfor? 
Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget?
I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger.
Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne.
Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium?
Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten.

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk.  
Medvirkende

Felix Riede, professor i arkæologi ved Aarhus Universitet

Murillo Pagnotta, postdoc og forsker i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet

Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Det nyeste studie: The evolution of symbolic artefacts: How function shapes form

Studiet fra 2020: The evolution of early symbolic behavior in Homo sapiens

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før.
I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. 
Og derudover tyder flere studier på, at mange - især unge - ser coke som et mildt stof.
I denne episode følger vi derfor kokainens vej gennem hjernen: fra den første rus til de mere alvorlige konsekvenser, der kan opstå efter længere tids brug.
Sammen med professor og hjerneforsker Claus Juul Løland dykker vi ned i tre måder, kokain påvirker hjernen på. 
Du bliver klogere på, hvorfor mange oplever den såkaldte ‘cocaine blues’ dagen efter en rus, hvordan stoffet kan ombygge hjernens belønningssystem og føre til afhængighed, og hvorfor kokain kan udløse psykoser, hvor virkelighedsopfattelsen begynder at slå sprækker.
Vi ser også på, hvordan kokain ikke kun ændrer hjernen, men også belaster kroppen så voldsomt, at en enkelt overdosis i værste fald kan være livsfarlig.
_
Medvirkende

Claus Juul Løland

Professor, Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet

Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Afsnittet bygger på disse kilder

Spildevandsrapport fra Sundhedsstyrelsen, 2026

Undersøgelse af stofbrugen på Roskildefestivalen, 2024

Studie om kokains langtidseffekter på hjernens belønningssystem

Studie om udbredelsen af psykoser hos kokainbrugere

Studie om kokainbrug og hjertekarsygdomme

Anne Sophies Videnskab.dk-artikler om kokain:
‘Er kokain det nye heroin? Det er meget værre, siger professor’

‘5 skræmmende grunde til at holde sig langt væk fra kokain’

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle?
I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe.
Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed.
Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash.
__
Hvis du selv oplever udfordringer med hash, eller er bekymret for en ven, et familiemedlem eller en anden, du kender, findes der hjælp og rådgivning. Alle danske kommuner har rusmiddelcentre, hvor man gratis kan få rådgivning, støtte og behandling.
__
Medvirkende

Kristine Rømer Thomsen

Professor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

Redaktion

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Denne episode er tilrettelagt af Eva Berg Søndergaard og Mathilde Kondrup Rasmussen

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.