Brainstorm

Når vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb.
Alligevel er pædofili en af de mest tabubelagte psykiske tilstande, vi kender. Og netop det tabu kan ifølge forskere være en del af problemet. For hvis mennesker med seksuelle tanker om børn ikke tør søge hjælp, hvordan forebygger vi så, at nogle ender med at handle på deres tanker?
I denne episode af Brainstorm undersøger vi, hvad forskningen egentlig ved om pædofili. Hvor mange lever med en seksuel tiltrækning til børn? Hvad ved vi om, hvorfor den opstår? Kan den behandles – eller handler behandling i virkeligheden om at forebygge overgreb frem for at ændre selve tiltrækningen?
Sammen med psykolog og lektor emerita Karen Pallesgaard Munk dykker vi ned i et emne, der ofte vækker stærke følelser, men samtidig er omgærdet af stor tavshed.
Vi ser nærmere på den nyeste forskning og bliver klogere på, hvordan man bedst forebygger seksuelle overgreb mod børn.

Hvis du har problemer med seksuelle tanker og fantasier om børn så kontakt Bryd Cirklen på tlf. 65 909 909 eller kontakt Red Barnets hotline henvendt til unge TalMedOs på tlf. 38 600 600

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. 
Medvirkende

Karen Pallesgaard Munk, lektor emerita, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet 
Redaktion
Mathilde Kondrup Rasmussen, Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

The Neurobiology and Psychology of Pedophilia: Recent Advances and Challenges

Contact sexual offending by men with online sexual offenses

Diagnostik og behandling af pædofili

The stigma of pedophilia: clinical and forensic implications

Independent Component Analysis of Resting-State Functional Magnetic Resonance Imaging in Pedophiles

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kender du det, når du er midt i en sætning og din hjerne pludselig føles helt tom? 
Som om nogen har trykket på pause, og alle tankerne forsvinder i et kort øjeblik.
Et fænomen, forskere kalder 'mind blanking'. 
 
En af teorierne er, at det sker, fordi søvnen kortvarigt sniger sig ind i den vågne hjerne. Altså at små dele af hjernen tager en slags mikrolur, selv om resten af kroppen er helt vågen. 
I denne episode af Brainstorm dykker vi sammen med en søvnforsker ned i fænomenerne mind blanking og mikrosøvn. 
Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når tankerne pludselig forsvinder, hvorfor det ser ud til, at søvnlignende aktivitet kan opstå midt på dagen, og om de blanke øjeblikke er et tegn på søvnmangel, stress – eller måske bare en helt normal del af at være menneske.
For måske er de små øjeblikke, hvor hjernen går i stå, slet ikke en fejl, men tværtimod hjernens egen måde at passe på sig selv? Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm.
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. 
Medvirkende

Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker, ph.d. og professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Thomas Andrillons studie om søvnen, der invaderer den vågne hjerne

Studie, der peger på, at hjerneaktiviteten ser ud på en helt bestemt måde under mind blanking

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Det er blevet populært at kigge på fugle. Ariana Grande gør det. Jeremy Clarkson gør det. Vogue har udnævnt det til sommerens ‘Hot Girl hobby’, og fuglene er i høj grad fløjet fra trætoppene og helt ind på vores Instagram-feeds.
Men udover at det er trendy, så er der også forskning, der peger på, at det er sundt for psyken - især at lytte til fugle.
Derfor har Brainstorm-værterne Nana og Anne Sophie i denne uge rykket podcaststudiet ud i det nærmeste stykke natur, og herfra undersøger de, hvad forskningen egentligt siger om, hvad fuglesang gør ved psyken. Og om de mon kan finde Danmarks næstmest almindelige fugl undervejs.
I episoden kan du blandt andet høre om et nyt tysk studie, der giver et særligt pip om, hvorfor det ser ud til at have en positiv effekt på vores mentale velvære at lytte til fuglekvidder. Og om to forskellige teorier, der måske kan lede os på sporet af, hvorfor det vores hjerne reagerer som den gør, når vi har fuglesang i øregangene.
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. 
Medvirkende

Dorthe Varning Poulsen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

Redaktion

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Studier mv., vi nævner i afsnittet

Det tyske studie om fuglesang, der finder en større positiv natureffekt ved aktivt at lytte til fuglesang

Nature-studie fra 2022, der peger på, at fuglesang hænger sammen med mindre angst og paranoia

Studie, hvor forskerne finder mindre aktivitet i amygdala efter en time i naturen

Videnskab.dk-artikel om lille, nyt studie, hvor fuglekiggeri forbindes med en styrket hjerne og bedre hukommelse

Du kan læse mere om Dorthe Varning Poulsens forskning i, hvordan man kan bruge naturmiljøer som et led i behandlingen af stress, depression og angst her og her:  

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat.
I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud.
I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse på Rigshospitalet i 1935. Sammen med en medicinhistoriker, der har nærlæst over 250 sager fra arkiverne, dykker vi ned i historierne om de børn, der blev udredt, diagnosticeret og behandlet i en tid præget af helt andre forklaringer på psykisk sygdom.
Du får indblik i nogle af de mest opsigtsvækkende diagnoser, datidens psykiatere stillede - og i de behandlingsformer og tankesæt, der formede synet på børn med psykiske lidelser.
Og sidst, men ikke mindst: Du bliver klogere på, hvordan fortidens fejltrin, blinde vinkler og ‘synder’ stadig kaster lange skygger - og kan være med til at forklare, hvorfor børnepsykiatrien ser ud, som den gør i dag.
_
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på ast@videnskab.dk eller neh@videnskab.dk. 
_
Medvirkende

Jennie Sejr Junghans, postdoc, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Redaktion
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier, vi nævner i afsnittet

Sundhedsstyrelsens tal på psykiatrisk behandling blandt børn og unge

SDU’s opgørelse over psykofarmaka-brug blandt børn og unge

Jennie Junghans’ undersøgelse af Rigshospitalets børnepsykiatriske klinik

Andre ting

Jennies bog ‘Da børnesindet blev sygt’ om tiden fra den første børnepsykiatriske klinik til i dag

Psykiatrifondens overblik over mental mistrivsel blandt børn og unge

Du kan læse hele August Wimmers bog om degeneration her

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. 
Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. 
Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger.
Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør.
Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten.
Du kan også høre om:

Hvordan et kontroversielt forsøg fra 1972 fik katapulteret det særlige hjerneområde ind i forskningsverdenens skammekrog.

Hvordan forskerne kan måle, om musene er glade eller triste. 

Hvilke symptomer deprimerede mus har til fælles med deprimerede mennesker.

Medvirkende:

Anna Klawonn, lektor ved Dandrite og leder af Klawonn Gruppen på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.   

Anna Klawonn tager stærk afstand til de uetiske forsøg som Robert G. Heath lavede med henblik på at kurere homoseksualitet.

Redaktion:
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Relevante artikler og studier:

Videnskab.dk-artikel, som Anna har skrevet om sin forskning i kommunikationen mellem immunsystemet og hjernen 

Dansk studie baseret på data fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen om inflammation og risikoen for depression   

Studie om optogenetik og epilepsi

Forsøgene med at give blinde synet tilbage ved hjælp af algeprotein kan du læse om her

Hvis du vil læse mere om kliniske studier, hvor forskerne bruger virus som ‘leveringssystem’ til at indsætte gener i mennesker ved alvorlige sygdomme, kan du f.eks. se her, her og her. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.