Prompt

DR
Prompt
Nieuwste aflevering

72 afleveringen

  • Prompt

    Metas perverse briller og Barselona kommer forbi

    02-07-2026 | 55 Min.
    Kylie Jenner har designet og lagt stemme til Metas nye AI-briller, og det har udløst en voldsom debat. Kritikere beskylder Meta for at bruge en af verdens største kendisser til at celebrity washe en pervers teknologi. Er vi langsomt ved at vænne os til konstant at blive filmet i det offentlige rum?
    Tusindvis af mennesker får penge for at spænde et kamera på hovedet og filme sig selv vaske op, folde tøj og skære grøntsager. Målet? At lære fremtidens humanoide robotter at bevæge sig som os i den fysiske verden. Men er data virkelig det, der mangler - eller overvurderer vi, hvor tæt robotterne er på at blive en del af hverdagen?
    Til sidst får vi besøg af Barselona, der spiller et nummer og fortæller om, hvordan TikTok og algoritmer måske er ved at ændre den musik, der bliver udgivet. Er jagten på de 15 sekunder, der fungerer på TikTok, ved at forandre selve måden, musik bliver skabt på?
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker i DR.
    Medvært: Nikolaj Nyholm, techinvestor og løve i Løvens Hule.
    Gæster: Rasmus Theodor og Rud Aslak (Barselona).
  • Prompt

    Auken i Peter Thiel-loge og Zuckerberg vil hygge

    25-06-2026 | 56 Min.
    Hvad laver Ida Auken på en lækket deltagerliste til Peter Thiels hemmelige netværk? I denne episode dykker Prompt ned i den magtfulde Silicon Valley-loge Dialog, hvor politikere, erhvervsfolk og tech-eliter mødes bag lukkede døre - og hvor også danske navne nu dukker op. Vi taler også om "tokenmaxxing". Når medarbejdere i techbranchen brænder enorme mængder AI-tokens af, og økonomichefen pludselig spørger, om Claude-regningen egentlig kan forsvares. Er AI ved at møde virkelighedens økonomi? Og så er der krisestemning hos Meta. Tusindvis af fyringer og overvågning af de ansatte har sendt moralen hos medarbejderne i bund. Men Zuckerberg har fundet en god løsning og beordrer nu medarbejderne til at have det sjovt igen.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard, techanalytiker.
    Medvært: Marie Høst, techforedragsholder.
    Gæst: Peter Christian Bech-Nielsen, techkorrespondent på Ingeniøren.
  • Prompt

    Trump slukker AI og Gift ved første Prompt

    18-06-2026 | 55 Min.
    Programmør, iværksætter og Le Mans-racerkører David Heinemeier Hansson gæster studiet i dag.
    Vi skal vende den ubetinget største AI-sag, vi har set i et stykke tid: Trump-administrationen har bedt Anthropic om at lukke adgangen til Fable 5 for alle udlændinge. En sag, der endte med, at Anthropic helt lukkede modellen ned - og som har efterladt mange i Europa måbende.
    Den historie tager vi med AI-forsker og en af de skarpeste formidlere af kunstig intelligens, jeg er stødt på, Inga Strümke.
    Og så har DR fået tre danskere til at forsøge at blive kærester med en kunstig intelligens. Vi får besøg af to af dem i studiet.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker i DR.
    Gæstevært: David Heinemeier Hansson, programmør og iværksætter.
    Gæst: Inga Strümke, Professor og AI-forsker ved NTNU.
    Redigering: Buster Hoff.
  • Prompt

    Vi kører en selvkørende Tesla

    11-06-2026 | 56 Min.
    Teslas selvkørende teknologi er nu godkendt i Danmark, og Prompt hopper på bagsædet i en af bilerne. Vi tager turen gennem Københavns trafik sammen med selvkørende veteran Nikolaj Sonne. Er Elon Musks mangeårige løfter endelig ved at blive til virkelighed - eller er vi stadig et par "next year" fra målet?
    Samtidig kommer der en opsigtsvækkende advarsel fra AI-selskabet Anthropic. Virksomheden bag chatbotten Claude mener, at kunstig intelligens er på vej til at udvikle sig så hurtigt, at vi mister kontrollen. Men er frygten reel, eller handler det mere om, at selskabet er på vej på børsen?
    Og så vender vi Bernie Sanders' kontroversielle idé om, at samfundet bør eje halvdelen af de store AI-selskaber.
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker i DR.
    Gæstevært: Nikolaj Sonne, tech-foredragsholder.
  • Prompt

    Brinkmann har fået nok og AI alene hjemme

    04-06-2026 | 55 Min.
    Hvad sker der, når ChatGPT, Claude, Gemini og Grok får lov til at bygge deres egne samfund? I et nyt eksperiment blev AI-chatbots placeret i virtuelle verdener, hvor de kunne arbejde, tjene penge, stemme, danne relationer - og styre sig selv. Resultatet? Nogle skrev forfatninger og byggede velfungerende samfund. Andre endte i vold, mord og brandstiftelse. Hvad fortæller det os om de AI-systemer, der snart skal samarbejde på vores vegne?
    Vi taler også med psykologiprofessor Svend Brinkmann, som mener, at vi er ved at drukne i AI-genereret indhold. Har vi glemt værdien af at tænke for tænkningens egen skyld?
    Og så læser vi regeringens nye arbejdsprogram med tech-brillerne på. Hvad vil regeringen egentlig med kunstig intelligens?
    Vært: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker i DR.
    Gæstevært: Kasper Junge, softwareudvikler og medstifter af computerlove.tech.
    Gæst: Svend Brinkmann, professor og foredragsholder.
Meer Nieuws podcasts
Over Prompt
Hver uge går Prompt bag om tech-giganternes 'Ultra Pro Max'-løfter, bullshit-tester de nyeste tech-trends og spørger, om kunstig intelligens og AI er vores ven eller fjende. I venners lag diskuterer vært Marcel Mirzaei-Fard den teknologiske udvikling, der forandrer vores verden, liv og fremtid - lige fra ChatGPT, Claude og andre chatbots over sociale medier til Elon Musks seneste påfund. Prompt staves i øvrigt ikke Promt, men du er velkommen alligevel! Hør flere afsnit i DR Lyd
Podcast website

Luister naar Prompt, Schaduwoorlog en vele andere podcasts van over de hele wereld met de radio.net-app

Ontvang de gratis radio.net app

  • Zenders en podcasts om te bookmarken
  • Streamen via Wi-Fi of Bluetooth
  • Ondersteunt Carplay & Android Auto
  • Veel andere app-functies
Prompt: Podcasts in familie