Ga naar de inhoud
PodcastsKunstDesign kan… En branding og design podcast

Design kan… En branding og design podcast

AM Copenhagen
Design kan… En branding og design podcast
Nieuwste aflevering

181 afleveringen

  • Design kan… En branding og design podcast

    Design Kan... Design Bar: mødet mellem kunst og design

    01-09-2026 | 41 Min.
    Hvor går grænsen mellem kunst og design?

    I denne særudgave af Design Kan… er vi rykket ud i Designmuseums Danmarks have, hvor vi under Design Bar i samarbejde med Design Denmark inviterer tre mennesker med meget forskellige praksisser ind i en samtale om forholdet mellem kunst og design.

    For hvad er egentlig forskellen? Design har traditionelt handlet om funktion, produktion og en modtager, mens kunsten har haft en større frihed. Men hvad sker der, når design bliver til unika og samleobjekter, og kunsten i stigende grad arbejder med fællesskaber, samfund og konkrete problemstillinger?

    Jeg taler med Johannes Timo fra Niko June, billedkunstner Thomas Poulsen, også kendt som FOS, og designer og kunstner Kristina Dam om de flydende grænser mellem kunst, design og arkitektur. Vi taler om funktion, følelser, materialer, frihed og om, hvorvidt de begreber, vi bruger, overhovedet længere er præcise nok til at beskrive det, der sker.

    Og så kommer vi selvfølgelig omkring AI. For når det bliver lettere og lettere at skabe billeder, former og idéer digitalt, får det måske også det langsomme, det fysiske, det unikke og det menneskeskabte til at føles vigtigere.

    En samtale om, hvad vi skaber, hvorfor vi skaber det, og om kunst og design måske i virkeligheden altid har været to sider af det samme menneskelige behov for at forme verden omkring os.

     

    Design Kan… er produceret af Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen.

    Vært:

    Kristina May fra AM Copenhagen

    Gæster:

    Johannes Timo / CEO og designer fra Niko June

    Thomas Poulsen / billedkunstner fra Thomas Poulsen/FOS

    Kristina Dam / Designer/kunstner fra Kristina Dam Studio
  • Design kan… En branding og design podcast

    Design Kan... Hvordan bliver man forfatter?

    21-08-2026 | 1 u. 1 Min.
    Hvad sker der, når man formgiver med ord i stedet for med produkter, billeder eller identiteter? Er en forfatter kunstner, designer eller håndværker, og hvornår bliver man egentlig forfatter?

    I denne episode af Design Kan… møder Kristina forfatterne Marianne Verge og Nanna Holm til en samtale om at skrive, skabe og finde sin egen form. Om intuition og systematik, om at skrive sig frem til en historie og om at turde lade teksten overraske sig selv.

    Vi taler også om, hvordan en bog bliver til et fysisk produkt, om betydningen af rytme, luft og typografi, om arbejdslivet som forfatter og om det mod, der ligger i at bruge flere år på noget, man ikke ved, om verden har brug for.

    Og så taler vi selvfølgelig om AI. For hvad sker der med skriften, når en maskine kan producere tekst på få sekunder? Og hvad er det egentlig, vi mister, hvis vi ikke længere selv skal tænke os frem gennem ordene?

    En samtale om at skabe noget, der ikke nødvendigvis starter med et problem, der skal løses, men med noget, man bliver ved med at være nysgerrig på.

    Gæster: Forfatter Marianne Verge og forfatter Nanna Holm

    Vært: Kristina May fra AM Copenhagen & Yours Only

    Coverdesign: Søren Kryger og Sofie Winding

    Design Kan… er produceret af Yours Only Media i samarbejde med AM Copenhagen.
  • Design kan… En branding og design podcast

    Design Kan Mangle friktion

    08-07-2026 | 57 Min.
    Design Kan mangle friktion.

    Hvad nu hvis friktion ikke er et problem, men en kvalitet?

    På klipperne i Allinge under Folkemødet 2026 møder Kristina May professor i kunstig intelligens Anders Søgaard til en samtale om teknologi, design og det menneske, vi er ved at forme.

    For hvad sker der, når alting bliver lettere? Når AI skriver, tænker og husker for os. Når brugeroplevelser bliver så gnidningsfrie, at vi næsten ikke mærker dem.

    Samtalen bevæger sig fra håndskrift, Walkmans og bøger til chatbots, digitale kærester og kunstig intelligens i skolen. Undervejs undersøger Kristina og Anders, hvorfor design aldrig er neutralt, hvordan teknologi former vores adfærd, og hvorfor vi måske skal blive bedre til at designe for mennesker frem for bekvemmelighed.

    For hvis fremtiden bliver designet, bliver vi også nødt til at spørge, hvad vi ikke må miste undervejs.

    Medvirkende

    Anders Søgaard, professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet

    Kristina May, vært
  • Design kan… En branding og design podcast

    Design Kan Være forelsket i fremtiden

    24-06-2026 | 47 Min.
    Hvordan designer vi en fremtid, vi faktisk har lyst til at leve i?

    Fra Handlingsskibet på Folkemødet tager Design Kan dig med på en mental tidsrejse til år 2035. Her er ansvarlighed blevet Europas konkurrencefordel, værdikæder er gentænkt, og etikdriver innovation.

     Men hvordan kom vi dertil? 

    Sammen med ledere fra Pandora, Merkur Andelskasse og Etisk Handel Danmark undersøger denne samtale fra fremtiden, hvad der skal til for at gøre ansvar til en styrkeposition – ikke kun for virksomheder, men for samfundet som helhed.

    For fremtiden sker ikke af sig selv. Den bliver designet.

    Fremtidsartefakterne, som indgår i debatten, stammer fra Lillevirke – en spekulativ, interaktiv industriby, som i år 2050 er lykkedes med at blive klimapositiv. Gå på opdagelse i byen på www.lillevirke.dk udviklet af Dansk Design Center og finansieret af Industriens Fond.

     

    Medvirkende:

    Andreas Korntved Mortensen, senior strategist, Dansk Design Center

    Mads Towmey-Madsen, SVP communication and sustainability, Pandora

    Charlotte Skovgaard, administrerende direktør, Merkur Andelskasse

    Kristina May, speak

     

    Dette afsnit af Design Kan er tilrettelagt og produceret i samarbejde med Dansk Design Center, Hansen Agenda, podcasten ”Så…, hvad er planen?”  og Industriens Fond.
  • Design kan… En branding og design podcast

    Design Kan holde over tid

    03-06-2026 | 36 Min.
    Hvad betyder det egentlig, at design skal holde?

    I denne liveudgave af Design Kan, optaget foran publikum i haven på Designmuseum Danmark til Design Bar, undersøger vi begrebet holdbarhed i en tid, hvor teknologi, AI og digitale processer forandrer designfaget hurtigere end nogensinde før.

    Sammen med designerne Lærke Ryom, Thomas Woltmann og Karoline Vang taler vi om alt fra materialer, håndværk og brugsspor til digitale universer, kunstig intelligens og menneskelig dømmekraft. Hvad får os til at knytte os til objekter? Kan digitalt design være tidløst? Hvilken rolle spiller håndværket i fremtidens design? Og bygger vi egentlig videre på den danske designtradition, eller hviler vi lidt for meget på dens succes?

    Samtalen kredser om kvalitet, følelser, bæredygtighed og fællesskab, men også om håb. For måske bliver det mest værdifulde i fremtidens design netop det menneskelige: evnen til at skabe mening, fortællinger og forbindelser i en verden, hvor stadig mere kan automatiseres.

    Medvirkende: Lærke Ryger, Thomas Woltmann og Karoline Wang.
    Vært: Kristina May


    Optaget live på Designmuseum Danmark i samarbejde med Design Danmark.
Meer Kunst podcasts
Over Design kan… En branding og design podcast
Vi tror på at design kan være mere end bare smukt. Det kan få folk til at føle noget og det kan gøre en reel forskel. I podcasten udforsker vi alle aspekter ved det kæmpestore emne, som branding er. Vi dykker ned i idéer og projekter, taler med fagpersoner og virksomheder, og vi samler dem, som arbejder aktivt med design og branding hver dag, og som ikke mindst har stærke holdninger til emnet. Podcast host: Kristina May / CEO AM Copenhagen
Podcast website

Luister naar Design kan… En branding og design podcast, Ruben en Tijl met de botte bijl en vele andere podcasts van over de hele wereld met de radio.net-app

Ontvang de gratis radio.net app

  • Zenders en podcasts om te bookmarken
  • Streamen via Wi-Fi of Bluetooth
  • Ondersteunt Carplay & Android Auto
  • Veel andere app-functies
Design kan… En branding og design podcast: Podcasts in familie