Videnskab fra vilde hjerner

Vi har kortlagt Jordens kontinenter. Men under vores fødder findes et mylder af liv, som vi kun kender en brøkdel af. Hvordan får man overblik over mikroorganismer, man ikke kan se med det blotte øje?

Mads Albertsen er professor i mikrobiel metagenomik på Aalborg Universitet og i projektet Microflora Danica har hans forskningsgruppe kortlagt mikrober i 10.000 prøver fra hele Danmark. De trækker DNA ud af alle bakterierne i en prøve på én gang og bruger computere til at samle stykkerne og finde ud af, hvilke bakterier de stammer fra.

Den enorme kortlægning skal hjælpe os med at forstå de mikrober, der blandt andet omsætter kulstof i jorden og indgår i vores fødevareproduktion. Før vi kan udnytte deres egenskaber, må vi vide, hvem de er, og hvad de kan. Hør også Mads Albertsen fortælle, hvorfor bakterier får navne efter danske byer, og hvad biologer mener, når de bruger udtrykket ’mørkt stof’.
Find din egen bys mikrober i Microflora Danica-projektet her >>> https://www.bio.aau.dk/forskning/projekter/microflora-danica
*
Mads Albertsen er professor i mikrobiel metagenomik ved Center for Microbial Communities, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, hvor han leder forskningsgruppen Albertsen Lab. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, senest EliteForsk-prisen (2024) og Dronning Margrethe IIs Videnskabspris (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Hvorfor forske i en sygdom, som rammer ganske få drengebørn i verden? Fordi en fejl i ét protein kan vise os noget om, hvordan hjernen fungerer hos os alle. Drengene har svære funktionsnedsættelser, og nogle mærker ikke smerte, selv når de brækker en arm.
Stine Falsig Pedersen er professor i cellebiologi og fysiologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. I laboratoriet undersøger hun, hvordan et defekt protein forstyrrer samspillet mellem hjernens celler. Ved at kombinere raske nerveceller med hjælpeceller, der mangler proteinet, kan hun undersøge, hvordan fejl i én celletype skader en anden.
Håbet er at hjælpe drengene og derigennem forstå andre og langt mere udbredte hjernesygdomme bedre. Studier har nemlig også fundet mindre af proteinet ved Alzheimers og Parkinsons sygdom. Men hvad betyder det, og kan den viden på sigt bruges til tidligere diagnose eller behandling?

Hør også Stine Falsig Pedersen fortælle om mødet med de syge drenge og deres forældre i Canada, som satte en ny retning for hendes forskning i, hvordan celler styrer deres syre-base-balance, og hvad der sker, når balancen forstyrres ved sygdom.

•

Stine Falsig Pedersen er professor i cellebiologi og fysiologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og leder af forskningsgruppen The pH Group. Hun forsker i, hvordan celler styrer deres syre-base-balance, og hvilken rolle den spiller i bl.a. kræft, leversygdomme og sygdomme, hvor nerveceller nedbrydes. Ridder af Dannebrog og generalsekretær i Videnskabernes Selskab.
Læs mere om den alvorlige neurodegenerative sygdom, episoden handler om, på csa-cares.org.


VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Et ungt menneske falder pludselig om på fodboldbanen med hjertestop. En anden sover uventet ind. For de efterladte familier står ét spørgsmål tilbage: Hvorfor?
Jacob Tfelt-Hansen er professor i retsmedicinsk kardiologi og overlæge på Rigshospitalet, og han forsker i pludselig død hos unge mennesker. Det er et arbejde, som først begynder, når patienten er død: Når obduktionen ikke giver en klar forklaring, leder han efter spor i hjerte, gener og familiedata for at finde ud af, om dødsårsagen var arvelig betinget.
Den viden kan både forklare et tragisk dødsfald og pege på, om andre i familien selv er i risiko for pludseligt hjertestop. Men hvordan foregår forskning, når et liv er slut?
Hør, hvordan Jacob Tfelt-Hansen arbejder med at skabe hjertemuskelceller fra celler i den afdødes akillessene, og hvorfor et genetisk svar både kan give lettelse og nye bekymringer.
JACOB TFELT-HANSEN er professor i retsmedicinsk kardiologi og viceinstitutleder for forskning ved Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet og hjertelæge ved Hjertemedicinsk Afdeling, Rigshospitalet.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Internettet virker trådløst, når du bruger din mobil, men trafikken fortsætter gennem optiske fibre, hvor data sendes som lys. Jo mere vi bruger nettet – blandt andet til kunstig intelligens – desto mere energi kræver infrastrukturen. Kan lyset selv være en del af løsningen?
Leif Katsuo Oxenløwe er professor i fotonikteknologier til ultrahurtig kommunikation ved DTU. Hans forskningsgruppe arbejder med en såkaldt regnbuelaser: Én chip, der skaber mange farver af laserlys, som hver kan bære sin egen strøm af data. Gennem stadig større laboratorieforsøg har de til sidst vist, at én lyskilde kunne bære hele internettets samlede trafik.
Lyt med, når han fortæller, hvordan et rekordskabende resultat voksede frem i laboratoriet i Lyngby, drevet af jagten på nye metoder at skrue ned for energiforbruget, selvom datatrafikken stiger. Og hør, hvorfor fremskridtet ikke kommer fra én lys idé, men fra samarbejdet mellem matematikere, informationsteoretikere, kodningsfolk og fiberoptikere i det tværfaglige forskningscenter.
*
Leif Katsuo Oxenløwe er professor i fotonik-teknologier til ultrahurtig kommunikation ved Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU, hvor han er leder af grundforskningscentret SPOC – Silicon Photonics for Optical Communications. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, blandt andet EU’s Horizon Price, og er medlem af Videnskabernes Selskab og Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
Vil du høre mere om de banebrydende udviklinger indenfor optisk kommunikation?
Lyt med, når Leif Oxenløwe besøger Huxi Bach i DR’s ’Ubegribeligt’ >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2024/lys-og-laser-11162405027
Og ’Grundtanker’ fra Videnskabernes Selskab >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/laserlys-og-fiberkabler-i-fremtidens-b%C3%A6redygtige-internet/id1533937287?i=1000634345928&l=da

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Hvordan bygger man et instrument til et spørgsmål, der først skal besvares om ti år? I rumforskning er tidshorisonten lang, omgivelserne ekstreme, og instrumentet skal helst kunne måle det, forskerne endnu ikke helt ved, at de får brug for.

John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi på DTU Space. Han bygger instrumenter, der fungerer som forskernes forlængede sanser i rummet. Med Juno-missionens målinger af Jupiter som eksempel forklarer han, hvordan man går fra et videnskabeligt spørgsmål til et præcist krav til instrumentet. Målingerne kan få modeller til at falde og nye spørgsmål til at opstå. Nu arbejder hans forskergruppe blandt andet med kvantesensorer, fordi næste generation af rummissioner kræver langt større præcision.

Hør også John Leif Jørgensen fortælle om laboratorier, der minder om Q’s værksted fra James Bond – og om hvorfor han vil se Danmark blive ved med at bygge deep tech frem for kun at behandle andres data.

*

John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi og leder for Måling og Instrumenteringsdivisionen på DTU Space. Han udvikler instrumenter til rummissioner, blandt andet til måling af magnetfelter. Instrumenter, han udviklede til Ørsted-satellitten, blev udgangspunkt for et mangeårigt samarbejde med NASA. Ridder af Dannebrog og modtager af en lang række hædersbevisninger fra internationale rumfartsorganisationer, bl.a. NASA’s ’Exceptional Public Achievement Medal’. 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen