Brinkmanns briks

I dag vil min gæst og jeg aflive ideen om, at generationer kan forklare, hvordan man er og opfører sig. Jeg kan afsløre, at vi begge tror, at den påstand er problematisk og kan være skadelig.
Mine forældre blev født under krigen, jeg blev født i 1970'erne og mine børn er fra 00'erne. Tre forskellige generationer med forskellige værdier, drømme og opfattelser af alt fra kost, opdragelse, arbejde, mental trivsel, venskaber, penge, det gode liv, politik og helt sikkert forskellige vaner i forbrug af sociale medier. Så der er vel forskel generationerne imellem?
Njah.
For det første er det stærkt usandsynligt, at alle mennesker født indenfor enormt lange tidsperioder vil have fælles udgangspunkt i deres opførsel, tanker og vaner på grund af den dag de er født. Der er virkelig mange steder at anskue det ud fra såsom geografi, biologi, opdragelse, økonomi, klasse, seksuel orientering osv. Og det kan i øvrigt også være meget stigmatiserende at bruge den form for kassetænkning.
For det andet er det moralsk anstødeligt at tro, at mennesker er på én bestemt måde, fordi de tilhører en kategori. Havde det været race, havde det været ulovligt.
Lad os se på generationsmyten:
Generation Alpha (2011-2024) kan ikke kende forskel på deres forældre og en skærm!
Generation z (2000-2010) er mentalt skrøbelige!
Millenials (født 1985-1999) vil kun have work life balance og skifter job hele tiden!
Generation x (1965-1979) er kun glade, hvis de får en høj løn!
Boomere (1946-1964) er kun interesserede i at flyve til Lanzarote efter at have arbejdet hårdt hele livet.
Den stille generation (1928-1945) er de eneste kirkegængere og ingen går op i om de levende eller døde mere.
Selvom det er vinklet satirisk, så håber jeg, du kan se, hvor snæver en ramme det er at anskue mennesker ud fra.
Så lyt med og hør nuancerne.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

For en psykolog som mig er et af de vigtigste spørgsmål, hvad det er, der får mennesker til at ændre deres liv? Hvilke faktorer skal der til for, at man kan stoppe med at misbruge, selvskade, tænke dystre tanker, leve som kriminel og så videre? Det er ikke nemt at ændre sig og få livet på en radikalt anden kurs, men sommetider lykkes det faktisk for mennesker at skifte spor på en inspirerende måde.
Den tidligere HA-rocker Rolf Eggert er i dag pædagog og psykoterapeut, hvordan lykkedes han med at skifte spor i livet for ham? Det interessante ved Rolf er, at han også hjælper andre med at finde vendepunktet i deres liv, så han har enormt kvalificerede bud på, hvad der skal til. Han ser ofte folk forsøge sig med at ændre livet, men når det bliver svært og tingene ikke går godt, kommer de til at falde tilbage i gamle vaner. Ikke fordi de vil, men fordi de ikke har fundet et solidt nyt ståsted endnu.
Vært: Svend Brinkmann
Gæst: Rolf Eggert, socialpædagog og psykoterapeut ved mønsterbryderakademiet, forfatter til Fra broderskab til mønsterbrud og vært på podcasten Fængsel.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Det er snart fire år siden min ven Anders Petersen mistede livet. Jeg havde en særlig samtale med Anders kone, Susanne Sehested Petersen, for et par år siden, hvor vi talte om, hvad det var, der fik Anders til at tage sit eget liv. Hvordan var det at se sit livs kærlighed forsvinde i en voldsom depression? I dag har Susanne sagt ja til at fortælle om, hvordan sorgen har bevæget sig for hende de seneste år. Bliver det lettere eller er det stadig ubærligt?
Ugens citat:
Susanne: Jeg føler, jeg har været enormt privilegeret over, at Anders var min mand.
Anbefalinger:
Svend: Anders hovedværk Præstationssamfundet kan læses af alle og fylder 10 år i 2026.
Susanne: Hør musik. "Skybrud" blev spillet til begravelsen og i lang tid hørte jeg den, når jeg skulle af med noget og græde rigtig meget. Og så var det lidt lettere.
Lyt til tidligere Brikser om samme emne: Anders tog sit eget liv - hvad skete der?
Vært: Svend Brinkmann
Gæst: Susanne Sehested Petersen
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

På vej fra Randers til Aarhus måtte jeg holde ind til siden, for jeg hørte i radioen en ung mand, der med stolthed i stemmen fortalte, at han havde lavet 99 procent af sine opgaver i gymnasiet med chatgpt for at få sin studenterhue. Hvorfor skulle han måles på andet end effektivitet, spurgte han, hvis resultatet er godt, er metoden vel ligegyldig? Foruden at være en efterhånden 50-årig gammel mand, som er fortørnet over det meste ungdommen finder på, så mener jeg, at vi risikerer at tabe evnen til at tænke selv, hvis vi bliver ved med at lade maskinerne gøre det beskidte arbejde. Når jeg ser på månen, gør jeg det ikke, fordi det skal give et resultat, jeg gør det, fordi den er flot. Og så får jeg pludselig en tanke, der fører til noget andet, noget mere. Prøv det.
Vært: Svend Brinkmann.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg skal ikke i det iskolde vand. Og det virker efterhånden som om der er to typer mennesker, vinterbaderne og så er vi nogle få, der foretrækker at sidde under et tæppe tæt på brændeovnen. For nyligt læste jeg studier, der pegede på, at vinterbadning nok ikke er så sundt som mange påstår, derfor vil jeg i dag finde ud af om jeg skal blive under tæppet eller prøve det kolde gys.
Min gæst er tidligere vinterbader, anæstesilæge, overlæge på Bispebjerg Hospital Bo Belhage, der har lavet nogle af få studier af vinterbadning i Danmark. Blandt andet har han sænket et yoga-hold med en lift ned i iskoldt for vand for at finde ud af om man vil være bedre til at udholde kulde, hvis man var god til at styre sit åndedræt.
Vært: Svend Brinkmann.
Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.